sportsskader og idrætsskader

Værd at vide om sportsskader

Vi dyrker vist alle sammen en eller anden form for motion eller idræt. Og de fleste af os har da også prøvet, hvad det vil sige at få en sportsskade – eller en idrætsskade, som det kaldes. Men hvor mange sportsskader – se her – sker der egentlig hvert år her i landet? Det er lidt pudsigt, men der findes ikke ret meget information om det. En undersøgelse, som blev foretaget i 2016, viser at lidt over 21% af den voksne idrætsudøvende befolkning (dvs. mennesker, der er over 16 år gamle) får en sportsskade hvert år. I samme år var det godt 60% af befolkningen, som dyrkede en eller anden form for sport.

Flest mænd får skader

Undersøgelsen viser også, at blandt de voksne var der flere mænd end kvinder, der fik sportsskader. De fleste sportsskader skete indenfor sportsgrenene: Løb, fodbold og styrketræning! Uden at vi nu skal i detaljer om hvor mange mænd og kvinder, der dyrker sport i de forskellige sportsgrene, så lad os bare antage, at forholdsmæssigt, så er tallene de samme i dag. Ca. 60% af den voksne befolkning dyrker sport, og ud af dem får hver 5. person en sportsskade. Det betyder at der i 2021 forekom 720.000 sportsskader. Det er altså mange. Måske er tallet højere, fordi flere og flere mennesker har taget løb til sig som motionsform (fordi de ikke kunne komme i fitnesscenter?).

Det svarer faktisk til, at der skete lidt under 14.000 sportsskader hver uge i 2021. Eller groft sagt: 2.000 sportsskader hver dag. Nogle af skaderne har været meget alvorlige. Andre har været mindre alvorlige. Men tallet henviser kun til registrerede sportsskader. Hvad med de små bitte skader, som ikke bliver registreret? Det kan være en let forstuvning af et håndled efter et fald på fodboldbanen, som man først opdager, når kampen er overstået, og man er kommet hjem. Hvad med dem? Der sker sikkert mange flere små ’uskyldige’ sportsskader, end vi med rimelighed kan antage baseret på de undersøgelser, der findes.

Ikke uskyldige skader

Nu kan man jo ikke tale om en ’uskyldig skade’. Så spørgsmålet er, om den brede befolkning egentlig ved, hvad man kan gøre for at undgå sportsskader. Ok, vi er bevidste om, at vi skal være sunde, og at vi skal forebygge. Men vi ved ikke altid hvordan – og hvad forebyggelse kan bestå af. Vi ved, at hvis vi vil undgå lungekræft, så skal vi lade være med at ryge. Rygestoppet vil nedsætte risikoen for, at vi får lungekræft. Men ved vi også, at når vi motionerer, så udsætter vi kroppen for stress – fysisk – som den skal have lov til at slippe af med? Fordi gør vi ikke det, så skaber vi kaos i kroppen, og den bliver rent ud sagt forvirret, og dermed forøger vi risikoen for at få sportsskader.

Et eller andet sted skulle der være meget mere oplysning om, hvordan vi kan forebygge sportsskader. Måske skulle Dansk Idrætsforbund, Dansk Boldspil Union og andre landsdækkende idrætsforeninger slå sig sammen om at lave nogle flere kampagner omkring sportsskader og hvordan vi undgår dem? *

*: Artiklens tal er baseret på undersøgelser lavet af Idrættens Analyseinstitut. 

Andet godt: