De fleste ved godt hvor vigtigt det er, at man får tilstrækkeligt med protein, hvis man vil være større. Protein spaltes ned til frie aminosyrer, som indgår direkte i kroppens proteinsyntese maskineri. Men det er ikke alle aminosyrer som spiller en ligeså vigtig rolle. De absolut vigtigste aminosyrer i forhold til muskeltilvækst, er de forgrenede aminosyrer, eller BCAA aminosyrer, som de også kaldes. Vi vil i denne artikel se lidt nærmere på de forgrenede aminosyrer, og hvorfor de er så vigtige som de er.
Jeg vil indledningsvist lige slå fast, at budskabet selvfølgelig ikke er, at alle andre aminosyrer end BCAA aminosyrer er irrelevante. På ingen måde. Alle 20 af de aminosyrer som indgår i kroppens proteinsyntese maskineri spiller en rolle for muskeltilvækst. Men forgrenede aminosyrer spiller bare en markant større rolle end mange af de andre aminosyrer. Lad os se på hvorfor.
Lad os først se på hvad forgrenede aminosyrer eller BCAA aminosyrer er for noget. Forgrenede aminosyrer består af 3 forskellige aminosyrer, nemlig aminosyrerne leucin, isoleucin og valin. Alle 3 aminosyrer er såkaldt essentielle aminosyrer, hvilket betyder, at de skal tilføres via kosten. Kroppen har evnen til at syntetisere visse aminosyrer, men essentielle aminosyrer skal komme udefra. Og BCAA aminosyrer hører til i denne kategori. Men hvorfor er forgrenede aminosyrer så vigtige? Det skyldes, at BCAA aminosyrer i stor udstrækning nedbrydes lokalt i musklerne. De fleste aminosyrer omsættes primært i leveren, men mange undersøgelser har vist, at forgrenede aminosyrer i stor stil omsættes lokalt i musklerne. Det er derfor mange bodybuildere vælger, at indtage BCAA aminosyrer lige efter træning. Det har an anti-katabolsk effekt at tage forgrenede aminosyrer lige efter træning. Også selvom man i forvejen indtager en whey proteinpulver shake. Og når man bremser katabolismen efter træning, så øger man derved det anabolske respons. Samtidig udgør de forgrenede aminosyrer cirka 35 % af de essentielle aminosyrer man finder i muskelprotein. Så BCAA aminosyrer er relativt set de absolut vigtigste aminosyrer i forhold til muskel hypertrofi.
Så BCAA aminosyrer tjener i realiteten 2 formål i timerne efter træning. For det første hæmmer de forgrenede aminosyrer de katabole processer. For det andet øges det anabolske respons, når der er tilstrækkeligt med BCAA aminosyrer til rådighed. Det giver samtidig en markant bedre og hurtigere restitution, hvilket mange videnskabelige undersøgelser også dokumenterer. Man ser eksempelvis lavere DOMS udvikling hos personer der tager forgrenede aminosyrer lige efter træning. Mindre DOMS er et tydeligt tegn på, at muskelprotein nedbrydningen hæmmes af BCAA aminosyrer.
I og med, at forgrenede aminosyrer virker anti-katabolsk, så er BCAA aminosyrer også et glimrende kosttilskud at anvende, når man er på diæt. Når man skal smide det overflødige fedt, så er der altid en risiko for at miste muskelmasse. Det er uundgåeligt. Men hvis man tager forgrenede aminosyrer som et supplement til ens kost når man cutter, så vil man bevarer en større andel af muskelmasse, end hvis man ikke tog BCAA aminosyrer. Så forgrenede aminosyrer er relevant for både bodybuildere der ønsker at øge muskelmassen, men også for den som ønsker at smide det overflødige fedt.