Jeg ved ikke, hvordan du har det. Jeg ved bare, at jeg har det skidt. Jeg er ked af det. Jeg synes, at jeg kan mærke, at mit glade jeg er væk. Jeg kan bare ikke finde det frem. Ikke i år. Måske har det noget at gøre med, at vi alle sammen er blevet ført ind i sådan en fælles vrede eller depression over at være i kamp mod coronavirusset. Jeg ved det ikke. Jeg tror, det har noget at gøre med det.
Mange råber
Jeg synes, at jeg kan mærke, at alle er mere eller mindre frustrerede. Nogle er vrede. De demonstrerer og råber højt. De taler om frihedsberøvelse. De anklager regeringen for at være inaktiv. I min optik er der tale om borgere, der bare ikke forstår, at vi lever i en farlig tid. Her er en virus, som er dødsens farlig. Vi skal lære at passe på, så længe virusset er så aktivt. Så længe det kan forandre sig og blive endnu mere farligt. Og ja, det er ikke rart at leve med restriktioner for, hvor mange man må være sammen, eller for, hvordan man skal holde jul, sådan som vi så det ske for bare lidt mere end en måned siden. Men kan vi gøre andet end at følge eksperternes råd? Jeg tror det ikke.
Tid hos en psykoterapeut
Vi kan dog gøre noget ved vores jamren og dårlige humør. Selv har jeg booket tid hos en psykoterapeut i København, fordi jeg tror, at hvis jeg kan få lov til at tale med én, om den vrede og frustration, jeg føler på grund af denne besynderlige situation, så kan jeg få gode råd til, hvordan jeg kommer videre og ikke går fuldstændigt ned med flaget. Og jeg tror, at det er vigtigt, at nogle af os holder fanen højt i kampen. Så vi alle, kan få det bedre om ikke så længe. Jeg blev noget inspireret efter at have læst denne.
